Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutid sh illeder.
325
selen, sættende baade Herrer og Damer af, flere af
Damerne havde Buketter, ikke store og ceremonielle,
men smaa, fine og duftende. Den Afrejsende var
Schwerin, der gik til sin nye Post.
Det var et Savn, han vilde efterlade, derom var
hans Verden enig. Han havde ingen Venner, Ingen,
der holdt særlig af ham, dertil naaede det Kolde og
Egoistiske hos ham altfor langt op til Overfladen, han
havde tvertimod mangfoldige Uvenner, men han bragte
altid Liv og Bevægelse med sig. Hvor han var,
kjedede man sig ikke, hvordan det nu end hang sammen.
Damerne vilde særlig savne ham; det hed sig, at et
Par vare utrøstelige, maaske med Rette, maaske ikke;
en af de formodede Utrøstelige havde ialfald sagt,
at man nok kunde mærke, at der var Noget hos ham,
som man skulde forelske sig i, men man kunde ikke
finde det.
Intet Under derfor, at Afrejsen var en
Begivenhed, og at Alle vare derude.
Hele første Klasses Ventesal var saa fuld som
en Salon af fint, mest diplomatisk Selskab, ligeoverfor
hvis livlige franske Konversation de andre Rejsende
forstummede eller kun talte hviskende, som 0111 de
vare noget usikre i deres Ret til overhovedet at
befinde sig her, eller ialfald tale, naar der var et saa
udenlandsk Selskab tilstede.
Flemming var ogsaa mødt, mest af Høflighed;
han vidste ikke det Mindste om Schwerins .Frieri til
Helene; han var for meget hensunken i sig selv til
at kunne være nogen skarp Iagttager, og Schwerin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
