Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
335
falde i det. Men jeg er ikke bleven derved, jeg er
ikke bleven ved Ønsket om at dø; men jeg vil nok
vove mit Liv for at komme til at leve.«
»Er det, som Du siger, saa ønsker jeg Dig til
Lykke, min Søn, og mig selv med. Gud veed,
hvilken Sorg det vilde være for mig at miste Dig, han
veed, at jeg ikke vilde overleve Dig trods Alt, hvad
der har været os imellem; men dog siger jeg uden
Betænkning: Rejs, og Gud velsigne Dig for den
Beslutning. Bedre, langt bedre er det at vove sit Liv
paa den Vis, end om Du skulde blive ved at tage
Liv og Pligt og . . . ja, Du forstaar mig.« Han
trykkede begge hans Hænder i sine, og Sønnen
svarede ikke.
»Men, din Ansøgning? Du veed, det haster, den
gamle Kancellimand bor i mig endnu, kan Du mærke.’
»Ansøgningen er skreven, jeg gaar til Ministeren
i Formiddag og rejser forhaabentlig i Aften eller i
Morgen.«
»Godt, min Søn, gaa derhen.’;
Lidt efter sagde han: »Ja, ja, I unge Mennesker
af denne urolige Tid, der ikke selv veed, hvor den
skal lien, I er dog endnu ikke angrebne i Kjærnen.
— Jeg har ogsaa et Sted, jeg vil tage hen.« Han
pudsede sin Næse, og han pudsede sine Briller og
gik saa ind i sit Soveværelse.
Flemming blev siddende i sine egne Tanker.
Han sad paa den samme Plads ved Siden af
Faderens Arbejdssted, hvor han som Dreng havde siddet
hver Dag og læst sine Lektier. Han vidste godt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
