Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
337
end da hans Sidekamerat havde været en Dreng.
Minder om bitre Ord, om hæftige Bebrejdelser, nogle
uretfærdige og overdrevne, andre, det vidste han,
sande, altfor sande. Minder endelig om de senere
Aars Samliv, der nærmest var blevet et høfligt og
tomt Arrangement, men med Bitterhed og Savn paa
begge Sider under den rolige Overflade.
Han skuede tilbage paa disse Erindringer, men
paa en ny, sikker og glad Vis. I Virkeligheden ifærd
med at styre ud i Livet under højst alvorlige Forhold,
forekom det ham, at han nu stod paa en lys og
sikker Strandbred og saae paa et uroligt Hav, han
møjsommelig havde befaret. »Hvad der end sker, dette
er bedre,« tænkte han, og aldrig havde han troet, at
man kunde føie Noget saa klart og tydelig, aldrig
før havde han fornummet, i hvilken Grad en engang
tagen Beslutning opklarer Vejen, baade den, der
ligger foran, og den bagved.
Og han vidste grant, hvorledes Forvandlingen
var kommen, han følte, hvorledes et Menneske kan
ødelægges tommevis, men reddes i en fast Beslutning,
og han følte, hvem han skyldte, at han havde fundet
sig selv.
Thi han talte fuld Sandhed, da han forsikrede
sin Fader, at han ikke havde valgt denne Post for at
dø. I Schwerins Ord og i Tanken om at dø, at
falde som Abbedissens tyske Ridder, og saa være
sikker paa Abbedissen til evige Tider, havde der for
ham været Noget, der havde ledet hans Tanke hen
til at gjøre netop det Valg, han nu havde gjort. Men
V. C. S. Topsoo: Samlede Fortællinger. III. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
