Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 342 V. C. S. Topsøe.
at ofre den, da den ikke var ægte, men tro mig,
selv det var et stort Offer, et tungt Offer.«
»Helene! Kan De tilgive mig?«
»Hviket, Kjære?«
»De Aar, jeg har spildt for os Begge.«
»Med, at De ikke kunde blive enig med Dem
selv, om De elskede mig,« sagde hun smilende, idet
Taarerne tillige fyldte hendes Øjne paa en egen
glimrende Maade. — »Tilgive det. Det er jo meget
mere end tilgivet, thi uden det havde jeg jo ikke
havt den Lykke, jeg nu har. Og hvilken Lykke tror
De ikke, det er for en Kvinde at føre den Mand,
hun elsker, tilbage til sig selv.«
»Frelse ham for sig selv, vil De sige.«
»Nej, føre ham tilbage til hans eget bedre Jeg.
Tror De ikke, at den Lykke nok kan maale sig med
den, ungdommelig Kjærlighed giver, som kun har
kjendt Solskinsvejr. De tier? — Tvivler De? — Saa
veed De endnu ikke ret, hvad Kjærlighed er, og jeg
har endnu Noget at lære Dem.«
Hun smilede atter ved disse Ord, et saadant
Smil havde han ikke før set.
»Jeg undrer mig kun over mig selv. Hvad har
jeg gjort for at fortjene Alt dette? Kun det, at jeg
maaske sætter mit Liv en Smule i Vove i rent
bogstavelig Forstand. Jeg har aldrig været Dem værdig,
men tro mig, jeg føler det.«
»Mig ikke værd? Nej, De veed stadig slet ikke,
hvad Kjærlighed er, det tænkte jeg jo nok. De veed
slet ikke, i hvor høj en Grad De er min Herre.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
