Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
353
et lille Nag over ikke at være blevne førte andetsteds
hen i Livet. Men hos ham var denne Længsel stille
og godmodig og efter hans hele Naturel afdæmpet
yderligere ved den Erkjendelse, at han dog virkelig
havde det ret godt, hvor han var.
Det var altsaa en Dag i Oktober, Solen
skinnede, Luften var frisk; over det Hele var der en
festlig Klarhed. Det var Søndag, Arbejdet hvilede
paa Pladserne, disse gjorde et vist Indtryk af at være
fejede og rensede ligefra Kulstøvslandet op til
Sav-spaansegnen, men det kunde jo nok være, at det
Meste af det ordnede Indtryk skyldtes den klare Luft
og saa det, at man vidste, det var Søndag.
Men henne ved Pladsforvalterens Hus var der
virkelig pudset og ordnet. Den lille Have var reven
og de visnede Blade fejede sammen og førte bort,
saa godt det lod sig gjøre, thi der faldt bestandig
saa et stort Blad fra Kastanietræerne, saa et Par
smaa gule fra Buskene; skjønt ingen Vind rejste
sig, havde de dog ikke Kræfter til at holde ud, til
en af disse Stormdage komme, der rydde saa
ubarmhjertig op paa Grenene; og bedre var det for den
Sags Skyld jo ogsaa at lægge sig til Hvile en stille
lys Dag, seende endnu et Glimt af Sol, end at piskes
ned af Regnskyl og Blæst.
De visnede Blade faldt ned saa smaat, men
ellers var Alting som blæst. Huset selv skinnede
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. III. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
