Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
357
det staa noget, inden man bruger det. Nok er det,
hun havde nu i ethvert Fald taget dem paa, hun
var i saadant godt Humør og trængte til at tage
lidt Nyt og Pynteligt paa, bare for sin egen Skyld.
Lidt ny Pynt og godt Humør passe godt sammen.
Frem og tilbage gik de saa i den lille Have.
»Jeg begynder at blive sulten, min Pige,« sagde
Kaptejnen. »Jeg vilde ønske, at Onkel Morbroder
snart vilde komme.«
»Aa, han kommer nok snart, han er jo temmelig
akkurat af sig.«
Atter gik de frem og tilbage, Luften var saa
frisk, og Solen skinnede saa muntert. Eva gav sig
til at fløjte. Hun fløjtede godt, utilladelig godt.
»Men, min Tøs,« sagde Kaptejnen, »Du er rigtig
overstadig. Du fløjter, tror jeg, det er da godt, at
der Ingen er, der hører det, saadan en stor Pige.«
Hun bøjede sig ind imod ham og fløjtede
smilende lige op i Ansigtet paa ham.
Han lagde spøgende sin Haand paa hendes Mund,
hun kastede sig leende bagover for at undgaa denne
Knebling, men Legen stoppede pludselig, idet en
Stemme ligeved hilste: »Goddag, Møller, Goddag,
Frøken.«
Fader og Datter vendte sig om; for dem stod
en høj, noget ældre Herre og ved hans Side en
yngre, meget elegant klædt, der ligeledes hilste høflig.
»Hr. Grosserer,« hilste Kaptejnen meget høflig
og lidt flov over at være greben i en saa lystig
Situation ; thi Grossereren var Pladsens Ejermand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
