Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 372
V. C. S. Topsøe.
Han boede ene her i Lejligheden, men han havde
sig en Slags Husfælle.
Det var en gammel Mand, som havde et Værelse
oppe paa Kvisten. Han havde i sin Tid været
Grosserer, og det var gaaet ham ret godt, han havde
kunnet leve som en velstaaende Mand, indtil han
under en af Kriserne gik Fallit. Havde han duet til
at føre sin Forretning respektabelt i rolige og stille
Tider, saa laa det over hans Kræfter at rejse den,
efterat Alt var faldet, og endnu mindre mægtede
han at bryde sig en ny Bane. Det blev mere og
mere fattigt for ham. Hans Kone døde, et Barn,
en Datter, døde, det andet og sidste, en halvvoxen
Søn, gik tilsøs og lod efterhaanden ikke mere høre
fra sig.
Nu sad han deroppe paa Kvisten, en ensom
gammel, forpjusket Fugl, for hvem det altid var Slud
og Vinter i Livet, og som kunde tænke tilbage paa
de Dage, da det var Sommer og god Tid for den og
alle Dens.
Gamle Baumann, som han kaldtes i Huset,
undtagen af Værtinden, hvem han gjorde Besøg
Nyaars-dag, og som kaldte ham »Hr. Grosserer«, levede nu
af den Løn, han fik for at føre Bøgerne for en
velstaaende Brændevinsbrænder. Lønnen var knap; der
manglede netop de halvhundrede Kroner om Aaret,
fandt gamle Baumann, der kunde sikre ham, at han
altid havde Noget at lægge i Kakkelovnen og Raad
til at tænde Lampe hver Aften. Det er meget
muligt, at Brændevinsbrænderen, som slet ikke var værre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
