Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
375
og ingen Ild er, vil det ikke brænde selv i de
allerfortræffeligste, med alle Nutidens
Konstruktionsfor-bedringer udstyrede Ovne.
Gamle Baumann tog sig altsaa en Extratur med
Hændergnidning og satte sig saa ned i den
hyggelige, varme og oplyste Stue.
Han fik ikke læst, men han fik passiaret endel.
Han fortalte om, hvorledes det var gaaet ham i Livet.
»Jeg var en rig Mand, Hr. Holm, vi boede paa
første Sal, jeg holdt Landsted, jeg havde Hest og
Vogn.»
Der var lidt Overdrivelse og Praleri i det, saa
stort havde det slet ikke været for ham, men han var
med Aarene begyndt stadig at lægge lidt til paa sine
fordums Herligheder.
»Men synes De ikke, naar Alt kommer til Alt,
at man har det ligesaa godt herude, som De havde
det i Deres Velmagtsdage?»
»Aa nej, Hr. Holm, aa nej, det synes jeg slet
ikke.«
»Naa,« svarede Holm, »det kan jeg nu ikke
forstaa; jeg synes nu netop, man har faaet det godt,
efter at man er kommen ind i sin Krog, undtagen
det, at man bliver gammel og kun bliver Baggrund.«
»Gammel! Ja! Og ene. Kone, Børn — borte.«
»Hm, ja. Saa er det bedre, ingen at have havt.«
»Nej, det er det ikke, Hr. Holm. Undskyld, Hr.
Holm, det er det ikke. Jeg vilde ikke bytte. Det er
forbi Altsammen, men jeg holder meget af at tænke
derpaa i de lange Aftener og om Natten, naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
