Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
379
udenfor. Han passede paa Alt, hvad der foregik i
Huset, naar han sad oppe paa sit Kammer, og vidste
altid, naar den unge Dame var hos Onklen. Og saa
modstod han næsten aldrig Fristelsen til at melde
sig. Det var Selskabsaftener for ham, hun var saa
elskværdig imod ham, som om ogsaa han var hendes
Onkel, og saa var der tillige Udsigt til et lille Slag
Kort, som han holdt forskrækkelig meget af. Derfor
kneb det ogsaa for ham at holde sig ovenpaa,
saasnart han vidste, at hun var i Huset, og selv om han
havde bestemt aldeles fast og uigjenkaldelig, at iaften
skulde de da have Lov til at være alene, saa varede
det dog ikke længe, inden han tog Spørgsmaalet op
til fornyet Behandling, og saa varede det heller ikke
længe, inden han fik sit tykke graa Haar redt
pyntelig igjennem og den blaa Frakke med de hvide
Sømme — det var Søndagsfrakken, som blaa Frakker
altid ere for saadanne gamle Fyre taget paa og i
sin Puds stod og gned sine Hænder udenfor Onkel
Morbroders Dør, som om det gjaldt at gnide Ild
i dem.
Det var et løjerligt Selskab at se paa, de to
Gamle og den unge, kjønne Pige, men de kom godt
ud af det sammen og morede sig rigtig godt.
Man drøftede ikke meget Dagens Begivenheder,
thi dem vidste Onkel Morbroder ikke synderlig Besked
om, og han brød sig ej heller om at faa Noget at
vide. Gamle Baumann holdt nok af at fortælle,
hvorledes han fandt det Hele skulde være, men maatte
kramme det Meste af sin Visdom ud henne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
