Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
389
Familien var meget vakker, og det var Altsammen
fortræffeligt paa det nær, at de boede i
Frederiks-berg-Allee, og at Eva skulde begynde strax om
Morgenen. Det var en drøj Rejse og dobbelt drøj i
denne barske November. Lykkeligvis vare
Sporvognene alt komne i Gang, da dette tildrog sig.
Saa var det en Mandag Morgen et rigtig
afskyeligt Vejr. Alting var vaadt og raat og sjappet fra
en Række forudgaaede Regndage, og ned over den
vaade og sølede Verden styrtede sig en extra
ubehagelig Storm, piskende Skyer af Sne og Hagl ned
over Alting. Eva havde til alle Tider af sit inderste
Hjerte hadet Mandag-Morgen. Hun holdt uhyre
meget af Søndag, ligesaa meget som da hun var en lille
Pige; men Mandag var hende en ligesaa stor Afsky.
Nu havde hun ovenikjøbet havt det bedrøvelige
Tilfælde, at hun det første Øjeblik, hun vaagnede op i
sit hyggelige lille Soveværelse, hvor Ilden alt var
tændt i Kakkelovnen, halvt i Drømme havde bildt sig
ind, at det var idag, det var Søndag, og lavet sig til
at strække sig rigtig behagelig og høre efter
Kakkelovnsildens Buldren og Knitren, indtil den frygtelige
Virkelighed paa een Gang gik op for hende, at det
var Mandag idag. Det var en rar Fornøjelse. Nu
skulde det blot ovenikjøbet være rigtig daarligt Vejr.
Og da hun kom hen og fik Rullegardinet op og saae
ud over Kanalen, saa viste det sig, at det var værre
end daarligt Vejr, at det var rent forskrækkeligt.
Det var ingen opmuntrende Tanke, medens hun
gik og klædte sig paa deroppe, at vide, at der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
