Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 114
V. C. S. Topsøe.
Faderen fortalte det i Forbigaaende til hvert
Menneske, han traf paa inde paa Værftet. Baade han og
hans Kone vare enige om, at Evas Pynt skulde der
ikke spares paa, ja den Gamle lod sig endog forlede
til et uskadeligt Praleri, da han en Aften sad og talte
med sin Kone om Sagen. »Det kunde dog være, at
der var nogle af de Grossererdøtre, som skal der,
som faar mindre end min Tøs. Et Udstyr saa godt
som Nogens kan jeg da ialfald skaffe hende.«
Onkel Morbroder lo saa smaat af den Bevægelse,
den vigtige Begivenhed afstedkom, men indfandt sig
dog om Formiddagen paa selve den store Dag med
en meget elegant Vifte. Den blev lagt ind paa
Bordet i Dagligstuen, hvor de forskjellige pragtfulde
Gjenstande, som vare blevne anskaffede, laa i en Slags
Udstilling.
Det kan ikke nægtes, at Eva selv var meget
optagen af, hvad der forestod, og i en vis Bevægelse.
Det var en Indtrædelse i Verden ganske ligesom
den, hun læste i Bøgerne. Hun glædede sig nok
meget, men paa den anden Side var hun ikke saa
lidt beklemt og ønskede halvt, at det var overstaaet,
for at hun saa rigtig kunde more sig med at tænke
derpaa.
Grossereren boede i en gammel Gaard, hvis
Stald og Bagbygninger vendte ud til Pladsen. Eva
var i sit stille Sind bange for, at hun skulde gaa
derhen, thi Kjørepenge var nogle af dem, det var
allervanskeligst at faa fra Faderen, som hørte til den
Slægt, der gik baade til Skoven og fra Skoven. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
