Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
143
sona det hedder, et Navn, som dog ikke var blevet
større, end at Ingen vilde have tænkt videre over det,
medens jeg levede, og Ingen tænkt noget paa det,
naar jeg var død, undtagen de, der skulde skrive
meget udførlige Lexikoner. Og for at naa det skulde
jeg have døjet og kæmpet og misundt mine Venner
og ladet mig misunde af dem og faaet giftige Stik
og formodenlig ogsaa givet dem, thi saaledes gaar
det til her i Verden. Nu lever jeg et stille og
roligt og virkelig tilfreds Liv, og det Arbejde, jeg gjør,
tilfredsstiller mig. Jeg kan kun ønske Enhver, at det
maa gaa ham som mig.«
»Men Kuren kan ikke bruges af Alle?«
»Den kan bruges af Alle og for Alt. Jeg har
brugt den for Noget, som gjorde ligesaa ondt og
mere ondt, end da jeg led mit første Nederlag i
Kunsten.
Dahl vilde ikke spørge ligefrem, men saae paa
ham. Det var ligesaa godt som et Spørgsmaal, hvis
den Anden vilde svare.
»Ja, ja,« sagde Holm, »det skal jeg nok fortælle
Dem lidt om en anden Gang.«
Om Eftermiddagen gik Dahl hen og besøgte
den Syge.
Holm var gaaet op med til ham, og de sad ved
Sengen i det fattige Kvistkammer.
Gamle Baumann snakkede ret tilfreds; men det
var tydelig at mærke, at der var Noget, der laa ham
paa Sinde, som lian liere Gange søgte at faa begyndt
paa, men som ikke ret vilde gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
