Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 456
V. C. S. Topsøe.
Det var derfor intet Under, at det Selskab, som
var taget ud for at se paa denne Have, snart fik nok
deraf og gik op i Stuerne.
Disse vare nu ogsaa belavede paa at modtage
Besøg. Huset var møbleret, og skjønt der ikke var
Gardiner oppe, og det Hele havde et lidt ubeboet
Præg, og Luften var lidt raa og indelukket, og der i
det Hele var et let Præg af Uhygge over det Alt,
var der dog bedre end udenfor.
Det viste sig, efterat man havde færdedes lidt i
Havestuen og de andre Stuer, at det ikke var for
Intet, at Dørene til Spisestuen havde været lukkede.
Da de sloges op, saae Selskabet for sig et meget
pynteligt og meget velbesat Frokostbord. Man havde
allerede været ude i fri Luft i flere Timer,
Appetitten var stor, og det var i det ypperligste Humør,
at man ligefrem ilede med at tage Plads. Eva sad
ved Siden af Husets Søn. Han var den egentlige
Arrangør af dette Landparti, som han mente havde
et vist fransk Snit. Han havde, forsynlig som altid,
taget to Borddamer; den anden var en ung
Baronesse. Hun var slet ikke kjøn, hun var for den Sags
Skyld ikke heller rigere end Eva, men hos
Grossererens havde man nu engang en vis Svaghed for at
pryde sit Selskab med lidt Aristokrati; hertil egnede
denne unge Dame, hendes Søskende og Forældre sig
vel, og de vare derfor altid med, enten den ene eller
den anden Generation, i de selskabelige Forlystelser,
altid behagelige, altid elskværdige og altid rede til
bagefter overfor deres Egne at fornægte Grossererens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
