Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
471
»Det, De gjorde, lovede meget, jeg husker det godt.
Men hvor blev De af?«
Der var over hans høje, ranke Skikkelse noget
vist Militært, og han talte i et lidt afsnuppet
Tonefald, som om han var vant til at kommandere
Rekrutter. Men Holm blev ikke fornærmet over det;
han vidste, hvem han var.
Eva var meget spændt paa denne Gjæst. Hun
kjendte Navnet og vidste, at det betød noget
ypperligt Fornemt i Kunstens Rige. Hun var blot kjed af,
at hendes Onkel ikke havde forestillet hende. Hun
havde ligget paa Sofaen i sin sædvanlige Driverstilling,
men i en Fart faaet Benene ned, da det bankede.
Nu sad hun nok saa pænt, men helt bag ved
Gjæsten.
»Hvor blev De saa af siden?« spurgte denne atter.
»Jeg lagde det paa Hylden,« svarede Holm. Eva
havde aldrig før hørt ham svare saa lidt sikkert.
»Hvorfor? De havde jo Talent.«
»Det vilde man ikke saadan indrømme mig.«
»Det er Noget, man selv veed og ikke behøver
at have Attest for. De blev altsaa kjed af det, fordi
man ikke vilde paaskjønne Dem?«
»Aa ja, maaske.«
»Det har man ikke Lov til.«
»Der er jo Nok til det og Nok, som vil frem.«
Holm var nu lidt mere fri i sin Tale. »Een mere
eller mindre, hvad gjør det? Jeg har befundet mig
bedre, meget bedre, ved at være udenfor det.«
»Der er aldrig nok af dem, som duer. De duede;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
