Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
473
Eva blev blodrød. Han havde tilsyneladende
ikke kastet et Blik paa hende.
»Jo, det er saüdt,« svarede hun forvirret.
»Ja, vi tales nok ved en anden Gang,« sagde
Kunstneren og vendte sig atter om imod Holm. »Jeg
siger Dem igjen, der var virkelig Talent i. Farvel.«
Han tog sin Hat og gik.
Holm stod en Tid helt betagen og saae i dybe
Tanker ud af Vinduet paa den foraarsklare Himmel
med de drivende Skyer. Engang imellem rystede han
lidt paa Hovedet.
»Det var et underligt Besøg, Eva,« sagde han
nu, »det havde jeg ikke ventet at skulle høre.«
»Men det var jo mageløst; og hør, veed Du
hvad, det var ogsaa en Ære, at han kom.«
»Ja, det var underligt at skulle høre,« sagde han
igjen halvt i Tanker. »Veed Du hvad, jeg tror, jeg
snart dør. Ellers faar man ikke den Slags Ting
at høre.«
»Aa Snak, Onkel Morbroder, Du skal leve mange
Aar endnu og gjøre rigtig smukke Arbejder.«
»Nej, nej. Nu kan jeg ikke mere. Men hvor
det var underligt at høre for ganske vist .... at jeg
virkelig blev skattet. Jeg vidste jo nok selv, at jeg
duede til Noget, men jeg troede ikke, jeg skulde
høre det, og det gjorde saa godt.«
»Kom og tag din Hat paa igjen, Eva,« sagde
han efter en lille Pause. »Lad os gaa en Tur i den
friske Blæst, jeg trænger til at samle mine Tanker.
Nej, Du veed ikke, hvor underligt det er, naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>