Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 476
V. C. S. Topsøe.
For at undgaa disse Skræmmebilleder var det
kun et ringe Offer at spise Fedtebrød, at knibe paa
Kullene, at sidde Alle om den ene Lampe og, naar
det skulde være, lade nogle Dage gaa uden
Middagsmad, med Kaffe og Brød istedet.
Hans og hans Kone tog den Slags Ting uden
Beklagelse. De saae alle Livets smaa Besværligheder
ikke, som cle Fleste gjøre: paa Glæders og store
Forlangenders Baggrund, men paa endnu større Sorgers.
Det er der, som bekjendt, Mange, der gjøre i Theori,
men saare Faa i Praxis.
Hans var lidt svagelig. Han var desuden halt;
engang var han som Barn falden ned fra en af de
høje Lægtestabler inde paa Pladsen. Han var af
Naturen ikke meget forvoven, da han havde en
instinktmæssig Følelse af, at han ikke kunde klare sig.
Naar han engang imellem gjorde et lille Vovestykke,
kom han derfor ogsaa i Reglen galt fra det, da han
blev bange for det midt i. Saaledes var det ogsaa
gaaet her. Han var selv bleven forskrækket over,
hvad han havde gjort, traadte fejl i sin Kejtethed og
tumlede ned. Faldet var ikke højt, men faldt han,
faldt han altid saa kejtet, som man kunde gjøre, og
den stakkels Fyr brækkede sin Iiofte og maatte ligge
lang Tid tilsengs. Da han endelig kom op igjen,
var han halt, og det blev han ved at være.
Hvad Hans aldrig selv forstod, var, hvorledes
det kunde være gaaet til, at den høje, kjønne Kone,
han havde faaet, var bleven indtagen i ham. Men
det var hun nu, en Datter af en af Faderens skibs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
