Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 478
V. C. S. Topsøe.
Hans saae efter sin Kone og sine Børn, der
færdedes i Nærheden, og sagde oprigtig Ja og Amen
til det Altsammen. Han var ikke saa oprørsk som
Eva, der altid sagde ham imod eller dog forbeholdt
sig sin Ret, menende, at det Altsammen kunde være
ret og rigtigt saadan i sin Almindelighed, men at
hun for sit eget Vedkommende nok havde Lyst til
en lille Undtagelse. Det følte hun, naar hun sad
derinde paa den hyggelige Plads og saae paa den
lille Have og paa de store Skibe, som nu vare i
Hvile, men ellers vante til at sejle paa de store
Have, og det sagde hun.
»Det er Ulykken,« sagde Onkel Morbroder.
»Saadan siger de Allesammen — og Eva med: lad
de Andre være beskedne og tilbageholdende, men
jeg vil rigtignok ikke være det, men finde, at det er
saa rart, at de Andre er det.«
»Du er en fæl gammel Onkel til at fordreje
mine Ord; men naar Alle sagde som Du, og Alle blev
tilbage og passede sig selv, saa skete der jo aldrig
Noget, saa blev Verden da forskrækkelig kjedelig.«
»Det er slet ikke sagt; men den blev da ialfald
mere lykkelig.«
»Jeg vil hellere have lidt Ulykke med, men jeg
kunde nok lide at prøve at komme lidt foran de
Andre.«
»Du har nok store Planer, Du. Hvad vil Du
være, maa jeg spørge? Malerinde? Digterinde?
Skuespillerinde? Det er formodentlig saadant Noget, der
staar Dig i Hovedet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
