Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friheden (Et Schweitzersagn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ss«
Qlj7kx·ö
Og redere Guldet flammed, og vildere Floden klang:
Da glemte han den friske, den grønne Klovervangz
Da glemte han Alpehornet, da glemte han Græssets Duft
Og Blomsterne dernde og den styrtende Luft.
. Han lagde sig ned paa Guldet at ruge paa sin Skctt;
Da lukked sig Fjeldet sagte, rundtom ham blev det Nat.
Ntt ligger han der og slumrer ved den rislende Flod,
Fangslet i gyldne Lænker om Haaitd og om Fod.
Da bryder han de Lænker-, der smedet blev med List,
Da revner hele Fjeldet, der lammede hans Mod, —
Da blomstrer Alt forynget igjetr for hans Fod;
Som uhyre Bauuer brænde Fieldenes Riitgz
De flammende Frihedsluer lyse fra Pol til Pol,
Og jublende Alle hilse den unge Frihedssol·
Da stiger han vel ogsaa til os i Dalen ned,
Da blomstrer Alt vel ogsaa hos os omkring hans Fjed.
Velkommen vi hatn byde! vi hilse ham med Lyst,
Og Frihedsraabet iliitger fra mangt bevæget Bryst:
Men naar engaitg han vaagner — og vaagne gjør han vist! ——— .
Sit lysende Baal han taender paa Bjergene trindt omkring, 3:
Æg 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
