Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omso-
der nu kun er en Skygge as den Herlighed, Ariost
har besunget, besøgte vi det Feengsel, hvori den ulyk-
kelige Tasso hensmcegtede syv lange Aar, og hvor han
fuldendte sit befriede Jerusalcm. Midt imellem den
Masse as tomme og indholdslose Navne, der gjerne
ligesom Insekter ville klabe sig fast til en stor Mands
Navnkundighed, saae jeg paa Feengselsmuren to vee-g-
tige og klangfulde, som det glædede mig at opdage
paa dette Sted: det var Byrons og Casimir Dela-
vignes. Vi saae Ariosts Huus og hans Grav, og i
det nærliggende Benediktinerklosters Refektorium gjorde
man os opmærksomme paa hans Portrait blandt Engle-
chorene i Garofalos bersmte Maleri: il pakadiso.
Et lille Jndsald af Ariosi, der havde givet Maleren
Anledning til at anbringe ham i disse Omgivelser,
morede Franstnianden overordentligt. »Saet mig i
dit Paradiis,« sagde Ariosi en Dag til Garosalo, da
han saae ham arbeide paa sit Billede. »Scet mig i
dit Paradiis, thi i det andet kommer jeg nok neppe.««
— »Men det er jo en Pariserl«« udbrod den unge
Chevalicr ganske fornøiet »De siger , at det er en
stor Digter; jeg kjender ikke, hvad han har skrevet, men
hvis det ikke er en Franskmand ,· saa fortjente han at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
