Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æ102Co
— »O kald mig ikke saaledes-! Jeg fortjener ikke
denne Godhed ,« svarede Teresina, idet Taarerne strøm-
mede ned ad hendes Kinder, og hun kunde for Hulken
og Graad neppe saae Ordene frem.
— »Fat Dig, kjære Teresina!« sagde Maria-
Grazia bekymret. »Du veed ikke, hvad Du der siger-
Har jeg nogensinde gjort Dig noget imod? Har jeg
ikke altid elsket Dig som en Søster, og har Du ikke
hundrede Gange sagt mig, at der var Jngen paa
Jorden, Du elsiede som mig?«
— »Jo jo!« hulkede Teresina, »men jeg har
hyklet og bedraget Dig. Du er en Engel; Du er
ligesaa god, som Du er smuk, og der er Ingen som
Dig i den hele Verden. Du har altid elsket mig op-
rigtigt, det veed jeg; men jeg er ond —- o, Du veed
ikke, hvor ond jeg er, og jeg har altid hadet Dig i
mit Hjerte-«
— »Du lyver, Teresinal Det er umuligt, hvad
Du der siger ,« udbrod Maria-Grazia forskrækket.
»Madonnal Dig, som jeg har holdt saa uendelig
meget af, Dig skulde jeg have taget feil as!« Hun
brast heftigt i Graad og skjulte Ansigtet i sine Hænder.
Pleiemoderen havde hidtil staaet sorn en temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
