Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vele
ikke forstod as Sammenhængen, og som med den mest
levende Interesse havde fulgt hele denne Scene. —
Uden Tvivl maa Maria-Grazia have erindret, at de
ikke vare alene , og meddeelt dette til den Anden , thi
de to »Veninder« begyndte med eet at tale sagte; et
Øieblik efter bortsjernede Teresina sig, Marinrazia
fulgte hende·ud af Døren, og hendes Pleiemoder kom
ind for at tage af Bordet.
— »Det er jo ret en Engel, Deres lille Maria-
Grazia,« sagde jeg til hende, »og De er en lykkelig
Kone, at De har et saadant Væsen i Deres Huus og
til Deres Omgang.«
— »Saa De har hørt det? Ja er det ikke sandt!
jeg skulde ikke selv sige det, thi det er min Søster-
datter, men hun er ikke af denne Verden. Hun ligner
slet ikke de Andre, thi Fruentimmerne i dette Land due
ikke synderligt, skal jeg sige Dem; de ere næsten Alle-
sammen falske, skinshge og misundelige. Til alt dette
kjender hun ikke det mindste. Stakkels Barn, hun har
heller Jngen i Verden at holde sig til: Moderen døde
i Barselseng, Faderen fulgte efter, og Armod og Elen-
dighed var der nok af, thi fattige ere vi Alle heroppe
paa Bjergenes Vi tog da det lille Puds til os, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
