Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fe-
frygter jeg selv sor, at det let kunde blive for
farligt-«
— »Det har jeg allerede forudseet,« svarede jeg,
»og Alting er i Orden. Horer De? Vetturiuett
smaelder allerede udenfor Doren.« — Vi toge vort
Reisetøi; Maria-Grazia græd-; hendes Pleiemoder om-
favnede os hjerteligt og ledsagede os med de bedste
Ønsker sor vor Reise. Vi satte os hurtigt ind i
Vognen, Vetturinen jog rask ned ad Viergveien, og
endnu langt borte skinnede vi Maria-Grazias hvide
Tørklæde, der tilvistede os det sidste Farvel-
Den følgende Dag rullede vi ind i Florents.
Den yndige Arnostad med sine uforlignelige Kunst-
skatte og sine støiende Adspredelser henrev os Begge.
Med hvilke Følelser tænker jeg ikke endnu tilbage paa
mit Ophold i denne By og den Troldo1n, Kunsten
her udøvede over min Sjæl. Jeg var tilmode, som
naar man første Gang er alvorlig forelsket, og hele
Livet vinder en Betydni11g, en Rigdom og Glands,
som man for ikke har anet. Hvilken en potentseret
Livsnydelse at lade Blikket streife hen fra Brunelleschis
evige Kuppel til Giottos Dommedagstaarn og derfra
igjeii til Ghibertis uforgængelige Bronzedore, om hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
