Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8
De er saa smukke, sagde hun med en
Stemme, der altid var ligesom et andet Sted
end hendes Ord, og hun følte seiv om Perlerne
om sin Haand.
Men Faderen bøjede sig og kyssede hende
paa Haaret, saa hastigt.
Har du redet? sagde hun.
Ja, sagde han og slog Pisken mod de
ungarske Støvler, som han altid bar fra den
Tid, han endnu i Budapest gjorde Tjeneste ved
det andet Husarregiment.
Saa hurtigt, du er kommen hjem
Her kan man snart faa redet rundt,
svarede Faderen, og hans Øjne havde skiftet
Udtryk.
De tav alle, mens Faderen gik bort mellem
Vinstokkene. Solen glitrede og lyste henover
Moderens Kæde og i alle hendes Fingerringes
Stene. Hun stirrede, med sine fjerne Øjne,
saa længe ud over Flodens Vand.
Ane, sagde hun og rørte sig ikke: Kan
du huske, hvor Fjorden den var blaa hjemme
ved Vejle.
Ane havde drejet sit Hoved:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
