Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
71
Der var saa stille derinde og Saven gik ikke.
En Dag listede Joán sig derind.
Peter, kaldte han: Peter, er du her?
Der var ingen, der svarede.
Peter, sagde Joán, der blev bange; henne
fra Høvlspaanbunken var det, som noget jam
rede eller peb som en Hund eller noget
peb, ikke et Menneske.
Peter, hviskede Joán, og Navnet blev
i hans Strube.
For det var Peter, som laa dér paa Ryg
gen, boret ned i alle Spaaner, med Hovedet
ned under alle Spaaner, saa der dukkede ikke
andet op end den puklede Ryg . . .
Peter, gentog Joán.
Men Spaanerne blev kun ved at skælve
under Pukkelens Hulken.
Joán havde vendt sig og gik. Blomsterne
til Kirken var falden ham ud af Haanden.
Han gik over i Stalden, hvor Josef stod og
striglede „Amour“.
Men det behøvede han snart ikke mere,
naar Herren aldrig er hjemme, sagde Josef: Men
her sku’ da ogsaa Fanden være. Hvor er mon
Herren nu?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
