Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129
Hr. Dupierre havde fremstrakt sin meget
velplejede Haand. Men Joán saá det ikke. Han
var allerede gaaet.
Han gik op paa sit Værelse og tog en lang
Silkepung op af sin Pult. Han talte Pengene.
Han kunde inat bo i Grand Hotel, hvor han
var kendt. Og imorgen tage til Professor Legat,
som altid havde tilbudt ham det. Saa var det
ogsaa bestemt, at han blev helt uddannet.
Han blev staaende et Øjeblik endnu med
de mange Guldstykker i sin Haand.
Ja, saa var det altsaa bestemt
At han blev helt uddannet.
Han tænkte kun rent praktisk. Pakkede
nogle Sager sammen og tog sin Haandkuffert.
Drikkepenge kunde han sende. Erik og Harald
kunde han skrive til.
Han gik ud, med Haandkufferten i sin
Haand, og mødte ingen.
I Vestibulen stod Inderen. Han vendte Ho
vedet:
Hvor skal du hen? spurgte han.
Bort, sagde Joán, hvis Stemme pludselig
skjalv paa det ene Ord.
Inderen sagde kun:
Herman Bang. n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
