Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
211
hun i Montreuil . . . naar hun sad foran liden
i sit Køkken om Aftenen. Det var de Øjne.
Fortæl mer, sagde hun altid: fortæl mer.
Og Joán maatte blive ved at fortælle, mens
den Gamle sad med de sære Øjne (ja, det var
de samme Øjne) vendte mod liden.
Men hvorfor rejser De ikke seiv til Pa
ris, Mme Chabou? havde han sagt.
Men den Gamle havde svaret:
Her rejser man ikke. Her bliver man
siddende. Jeg har bygget Hus, hvor jeg var.
Men tænke har man Lov til.
Og til langt ud paa Aftenen maatte han
sidde og fortælle Mo’er Chabou om de store
Byer og de vide Lande,
Ja, Herre, sagde den Gamle: Verden er
stor.
Stor og lille, Mme Chabou.
Men hun saá paa ham med sine altfor store
Øjne:
Stor for den, som ikke kender den,
sagde hun.
.. . Joán var bleven staaende foran Billedet.
Da han vilde gaa videre, var han lige ved at vælte
en Flaske Eau de Cologne, som stod paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
