Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268
Frøken Gerda sagde, og talte langsommere
end de andre:
Man sér saa langt fra Taarnet i Ribe.
Det havde ringet paa Telefonen inde i den
inderste Stue, og det blev ved at ringe.
Det er om Billetter, sagde Bestyreren,
der havde været inde ved Tragten.
Men der er ingen, sagde Gerda.
Nej, vi har ingen, raabte en Dame. Det
var hende med det blaa Liv.
Og de lo alle, oprømte ved Tilstrømningen;
glade ved „Huset“, som var det en Sejr for dem
alle og hver enkelt mens en Tyksak sagde
ovre i Krogen og slog Johansen paa Skulderen:
Ja, det er det, jeg si’er, kom til Sta
tionsbyerne, si’er jeg, der spænder vi s’gu Hestene
for, hva’, Johansen, kom til Stationsbyerne dér
kender vi Taget.
Mens Frøken Gerda gik ind til Telefonen,
talte de alle højere med lyse Stemmer: Folk,
de kunde osse købe Billetter itide . . . altid
skulde de opsætte til det sidste Minut.
Ja, havde vi vidst, at Egnen endelig en
Gang vilde lade sig vække, sagde Doktorens
Frue til Joán: havde vi vidst det, saa var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
