Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
330
Urmageren sad endnu med halvt løftet Haand
og holdt et Glas, som han havde glemt:
Dannemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar Vang,
hegnet trindt omkring: Gud signe
den i Nød og Trang!
Gerda vidste ikke seiv, at hun paa Taa
spidserne var gaaet hen mod Joán.
Mens de blev ved at synge, alle altfor lang
somt, lød det i Skumringens tunge Luft saa be
synderligt, næsten som Sangen i en Krypt:
Gid som Korn opvokse Knægte,
der kan frisk mod Fjenden fægte
og om Dannebod end tale
naar hun er i Dvale.
Sangen døde hen, men ingen talte.
Købmand Johansen stod i Døren mellem
begge Stuer. Det var, som blev han større,
fordi han stod paa Tærskelen.
Saa sagde Gerda, som om hun gættede Joáns
Tanker, og vendte Ansigtet halvt op imod ham:
For Fa’ers Fa’er døde ved Dybbøl.
Faldt han? sagde Joán sagte som hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
