Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
338
Greven kommer sent, sagde Berlineren,
der gemte en tændt Cigaret bag sin Ryg.
Joán gik hen til Vinduet: de spillede der
ovre endnu. Skyggerne gled hen over de hvide
Gardiner. Joán havde lukket Vinduet op. Men
Tonerne gled bort i Lyden af de Kommendes
Trin.
Nogle Stjerner skinnede svagt paa den gan
ske blaa Himmel. Kun en eneste, lige dér,
funklede saa stærkt.
Og som vilde han indsuge selve Himmelen
med dens blege Stjerner og stirre ind lige til
Gudfaders Skød . . . strakte Joán sit Hoved til
bage, mens den ene og eneste Tanke sang i alt
hans Væsen. Den ene Tanke, der havde sunget
siden da i hans Nerver og hans Hjerte og hans
Hjerne (og han troede, det var den, som bar
hans flyvende Fødder):
Dér maatte man da kunne gøre alle
Mennesker lykkelige.
Alle lykkelige.
Skabe Lykken og et Fædreland.
Det var ikke Vej og det var ikke MaaL
Det var ikke Tanker og ikke Planer kun som
en Sang i hans Hjerte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
