Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
446
Her er den sunde Fornuft jo død, sagde
han. En Fremmed vil siet ikke fatte det.
Han tog Joán i Kjoleopslaget og førte ham,
mens han blev ved at tale, bort fra Madame:
Men et Forsvar, kære Greve, har man
hørt Mage til Vanvid? et Forsvar af denne Klat
Jord —et Forsvar med vore Soldater. Har De
sét vore Soldater? Naa ikke? De vilde heller
ikke tro Deres Øjne. (Og Doktoren lo) Kære
Herre, vi ligger midt mellem to Stormagter.
Stormagter, Kære, behag at betragte Kortet. Og
vi skulde tænke paa at forsvare os? Hvis de
Herrer kan tro paa det, ikke sandt! — burde
de belægges med Haandjærn, Kære. Og hvad
vi vil, vi, der har Fornuft i Pæren, er ganske
klart, klart og simpelt: Vi lader Landet ligge
aabent. Og hvis Landet ligger aabent, hvem
skulde saa falde paa at besætte det, ikke sandt?
Og hvis det blev besat, ikke sandt! saa
reklamerer man, Kære, og det samlede Europa
ta’er sig af En . . .
Men for saa vidt (Doktoren trak Skuld
rene op) for saa vidt har de Folk jo en Und
skyldning: Man kan aabne hver Hjernekiste fra
Gedser til Skagen ikke sandt? og der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
