Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
468
Gerda havde løftet sine Øjne.
En Duel? sagde Fru Jespersen.
Ja, han blev dræbt, han var den sidste
Hertug af Monthieu.
Dræbt? udbrød Gerda.
Men af hvem? spurgte Fru Jespersen.
Af en stor Maler, sagde Joán, hvis
Stemme kun kaldte paa Een: Maleren Adel
skjold, hvis Hustru han elskede.
Fru Lorentzen havde faaet Ringen og holdt
den foran sig som et Løg.
Men Joán blev ved og det var, som om hans
halvhviskende Stemme fulgte Klaverets Toner:
Det var en Spaadom i Francois’ Slægt,
at den sidste Monthieu skulde betale Livets
Lykke med Døden.
Fru Lorentzen gav Løget fra sig til For
standeren, som var traadt til.
Hvor gammel var han? spurgte Fru Jes
persen halvsagte og fremadbøjet.
Saa gammel som jeg, sagde Joán og saá
kun Gerda, hvis Øjne var fæstede paa Rum
met, som vendte hun Bladene i en Bog, hvori
hun læste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
