Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorfor vi reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Du milde«, brød Joakime pludselig ud
i stilheden.
Atter igjen den dybeste taushed.
»Aa, du store«, sagde Joakime igjen.
Hele natten kom der saadanne pludselige
udbrud fra Joakime. Og hver gang sagde
Rasmine:
»Men søster da, du maa huske paa, at
vi er ude og reiser.«
»Aa ja«, sagde Joakime, »en faar nok
føle det, •—- forresten roder man sig op i saa
meget, som man godt kunde lade være.«
Midt paa natten för Rasmine op; den
tynde herres hoved var blidelig sunket ned
paa hendes skulder.
»Aa, lad ham ligge«, sagde Joakime,
»lidt mer eller lidt mindre leit paa en nat
som denne, har ikke stort at sige.«
Der sad Rasmine den hele nat.
Jeg turde ikke se andre steder end ret
op i taget; bare jeg kastede et halvt blik om
mig, saa boblede latteren for brystet.
Flodhesten oppe i overkøien vendte og
dreiede sig hvert øieblik, saa stilladset
bragede, mægleren laa stille som et lam, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
