Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Landtur til Niederwald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Doch«, sagde lærerinden.
Saa gik Finchen, Helencben og jeg
først. Vi holdt hinanden i kjolen, bare en
og en kunde gaa i bredden.
-Uh!
Jeg kjendte jordvæggen paa begge sider,
det smaadryppede fra taget. Og svart som
natten.
Det var saa rart! Tænk, jeg blev ræd!
For det tog ingen ende, den var hele seksti
fod lang. Naar jeg biir ræd, siger jeg ikke
et ord.
Bag mig hørte jeg, de skreg og tysked
op. Hele den trange bælgmørke gang i et
eneste skrig, det var ikke muligt, at den ene
kunde komme foran den anden, saa trangt
var det.
Jeg skal aldrig forglemme det. Det
var ligesom i drømme, naar man vil løbe
og ikke kommer af pletten.
Aa — en strime af lys!
Og mere og mere -— der var vi fremme
i skinnende sol og hele det deilige Rheingau
dybt, dybt dernede.
Siden hørte jeg, at hele den mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
