Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Panopticum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mægleren, »at vi kom netop nu, mens disse
to er her —«
»Det er saa opløftende«, hviskede
Ras-mine, »tænk, at jeg ser den yndige keiseren
ind i øinene«.
Bismarck og keiseren stod paa en liden
forhøining. Keiseren slog ud med haanden,
som han netop vilde sige noget. Men han
sagde ikke noget alligevel. Vi stod vist i
et eller to minutter og saa paa dem, men
ikke et ord sagde keiseren, og Bismarcks
hvasse, blaa øine stirrede urørlig ret ud i
luften over vore hoveder.
Jeg fik en pludselig mistanke.’
»Det er ikke mennesker«, hviskede jeg,
»det er jo bare dukker, de rører sig ikke«.
Mægleren stirrede med vidaaben mund.
»Skulde du seet sligt syn«, sagde, han,
»ja saa sandelig har du ret; nei alt det,
de finder paa!«
»Isch — jeg som neiede«, sagde Rasmine.
Der gik en bred trappe op til anden
etage. Lige ved opgangen sad en kone med
en plade paa brystet, hvorpaa der stod:
»Aldeles blind«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
