Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets Udødelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
ber da, De vil give mig Ret i, den har Fortrinet
fremfor den mere gængse Teori. Det er en Teori,
som Historien viser, man aldrig har ladet
fuldstændig ude af Betragtning, naar man forsøgte
at danne sig Hypoteser angaaende disse
Problemer, selv om den aldrig er blevet indgaaende
udformet. I den store ortodokse Filosofi opfatter
man Legemet som en væsentlig Betingelse for
Sjæleliv i den Sanseverden, vi lever i; men efter
Døden frigøres Sjælen, hedder det, og bliver et
rent intellektuelt og begærfrit Væsen. Kant giver
denne Tanke Udtryk i Ord, der er mærkværdig
nær ved at falde sammen med dem, der
anvendes i Overførelsesteorien: »Det er muligt, at
Legemets Død i Virkeligheden er Afslutningen paa
vor Bevidstheds sanselige Funktion men
Begyndelsen til dens intellektuelle Anvendelse. Legemet
vilde saaledes,« fortsætter han, »ikke være
Aarsagen til vor Tænkning men blot en
indskrænkende Betingelse for den, og skønt Legemet er
af væsentlig Betydning for vor sanselige og
dyriske Bevidsthed, kan det betragtes som en
Hæmning for vort rent aandelige Liv8.« Og i en nylig
udkommet, meget tankevækkende og betydelig Bog,
der endnu er mindre kendt end den burde være
— jeg tænker paa »Riddles of the Sfinx« af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
