Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets Udødelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
men at det tværtimod er den for os alle fælles
animalske Evne til Taalmod og til at udholde
Lidelser og Møje. En uendelig Følelse af
Medlidenhed og Slægtskab fylder vort Hjerte. En
Udødelighed, fra hvilken disse ufattelig mange
Billioner, der har lidt og stridt med os, skulde
udelukkes, bliver en meningsløs Tanke for os.
At vore Fortrin med Hensyn til personlig
Forfinelse eller med Hensyn til religiøs Tro skulde
fastslaa mellem os og vore Fæller ved Livets
Gæstebud en Forskel, der kunde medføre en
saadan følgesvanger Ulighed i Skæbne som den, at
vi skulde leve evigt, og de pines i Fremtiden
eller dø som Dyrene, der bliver til intet —: det
er en Forestilling, der er for meningsløs til, at
man kan tage den alvorlig. Ja, hvad mere er:
Netop Dyrene, i alt Fald de vilde Dyr, lever til
alle Tider Livet som Helte. Og et moderne
Menneske, hvem kosmisk Følelse og det store
evolutionistiske Syn paa ubrudt Sammenhæng har gjort
mere vidtfavnende, saaledes som det er Tilfældet
med adskillige, vil endogsaa være betænkelig ved
at drage Grænsen ved Mennesket. Dersom der
overhovedet er nogen Skabning, der har evigt
Liv, hvorfor saa ikke alle? Hvorfor ikke de
taalmodige, umælende Dyr? Hvis vi altsaa nu om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
