Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets Udødelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
os saa menneskelige, at vi er kommet ud over
dette Standpunkt; men endnu er vi ikke naaet
til at betragte dem som vore Kammerater paa
de himmelske Enge. Vi ved ikke, hvad vi skal
gøre med dem, som man siger, og den Tanke
virker generende paa os, at de skal blive ved at
leve i al Evighed. Tag f. Eks. samtlige Kinesere.
Hvem af Dem, mine Venner, finder, at der er
nogen fornuftig Mening i, at de skal blive ved at
leve til evig Tid i uformindsket Mangfoldighed?
Ganske sikkert ikke een af Dem. I det højeste
vilde De maaske finde det rimeligt, at nogle
enkelte udsøgte Eksemplarer fik Lov at leve, for at
de kunde repræsentere en interessant og
ejendommelig Afart af den menneskelige Race; men
med Hensyn til de øvrige tænker De: noget, der
bliver til i et saa overvældende Antal, noget, man
kun kan forestille sig yderst abstrakt i de
allergroveste Helhedstræk, det maa være noget, hvori
de enkelte Led, det er sammensat af, ganske
sikkert ikke kan have nogen Værdi som
Enkeltvæsner betragtede. Gud selv, tænker De Dem,
ved ikke, hvad han skal gøre med dem. En
Udødelighed, der skulde gælde hvert enkelt
Eksemplar, maa blive ligesaa utaalelig en Byrde for
ham og for Verdensaltet, som det er for Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>