Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets Udødelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
det vilde ske med os. Hans Maalestok er i alle
Henseender uendelig. At blive mæt eller overfyldt
er umuligt for hans Medfølelse.
Jeg haaber nu, at De er enig med mig i, at
den utiltalende Tanke om en overbefolket
Himmel er en ren personlig og falsk Forestilling, et
Tegn paa menneskelig Ufuldkommenhed, en
Levning fra den gamle snæverbjertede, aristokratiske
Dogmatik. »Ærbødig for Skaberen løft dit Øje op
mod hans Himmels Pragt i det højel« og De vil
faa Tro paa, at Verdensaltet er i Sandhed
demokratisk, at det er et Verdensalt, hvori Deres
jammerlige Forsøg paa at lukke ude er ganske
ligegyldige. Blev Deres Smag taget med paa Raad,
da denne Klode blev befolket? Hvorfor skulde
den da blive raadspurgt, naar det drejer sig om,
hvem der skal bebo den store og vældige
Himmerigsstad? Lad os som Job* lægge Haanden paa vor
Mund og være taknemmelige for, at vi selv, smaa
og ringe som vi er, i det hele er til. Den
Guddom, der finder sig i, at vi er til, kan sikkert og
vist ogsaa finde sig i, at mange andre sælsomme
og underlige og alt andet end tiltalende Ting er til.
* »Da svarede Job Herren og sagde: Se, jeg er ringe;
hvad skulde jeg svare dig? Jeg lægger Haanden paa min
Mund.« Jobs Bog Kap. 39, V. 36, 37. O. A.
a*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
