Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noter - Note 6, p. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Kontinuitet og Diskontinuitet. Kontinuitet er til Stede, skal
vi sige, naar en fysisk Mangfoldighed giver en samlet eller
enkel Resultant, Diskontinuitet, naar denne fysiske
Mangfoldighed giver en skelnelig Mangfoldighed af saadanne
Resultanter. For saa vidt som der imidlertid endnu kan
skelnes en Mangfoldighed inden for Enheden af en mere
almindelig Bevidsthed eller Bevidsthedstilstand, saa
udelukker Kontinuiteten i en mere almindelig Bevidsthed ikke
bestemte Fænomeners Diskontinuitet.
Et af Psykofysikkens vigtigste Opgaver er da denne: at
bestemme Betingelserne (Gesichtspunkte) for Kontinuitet og
Diskontinuitet.
Hvoraf kommer det, at de forskellige Organismer har
en særlig Bevidsthed hver for sig, skønt deres Legemer er
nøjagtig lige saa nøje forbundne ved den fælles Natur, som
den enkelte Organismes Dele er forbundne med hinanden,
og disse Dele kun har een Bevidsthedsresultant? Vi kan
naturligvis sige, at Forbindelsen er mere inderlig mellem
en Organismes enkelte Dele end mellem Organismerne i
Naturen. Men hvad mener vi med en mere inderlig
Forbindelse? Kan en absolut Forskel i Resultat afhænge af
noget saa relativt? Og frembyder Naturen, betragtet som
en Helhed, ikke lige saa nøje en Forbindelse, som den,
der kan findes hos nogen Organisme, ja en Forbindelse,
der er endnu mere uopløselig? Og de samme Spørgsmaal
rejser sig inden for hver enkelt Organisme. Hvoraf
kommer det, at vi med forskellige Syns- og
Berøringsnervefibre skelner forskellige Punkter i Rummet men ikke
skelner noget med een Fiber, skønt de forskellige Fibre
er sammenføjede i Hjernen, lige saa vel som Delene
er det i den enkelte Fiber? Vi kan atter gribe den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>