Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 2 En islandsk Saga fra København.
^Min Helbred er meget god! — Meget
god!« gentog Islænderen med et Suk.
Den mismodige Tone, hvori han udtalte
denne glædelige Forsikring, gjorde den Gamle
endnu mere nysgerrig efter at erfare, hvad det
var for et »Men,« der skjulte sig bag ved den,
men han maatte længe spørge forgæves, førend
Islænderen halv undselig overgav sig med det
indledende Spørgsmaal:
»Torde det være mig tilladt at tale aldeles
lige ud?«
— Ih, det er jo netop derom jeg beder Dem.
— Saa vil jeg tilstaa for min ærede Hr.
Ven, at jeg er i temmelig høj Grad bégavet
med hvad man kalder Kræfter, og at denne
Bégavelse af og til virker génerende paa Humøret.
— Hvordan det?
— Jo . . . hjemme i det Syssel, jeg kom
fra, er der adskillige stærke Mænd, og jeg har
derfor meget ofte faaet Lejlighed til at bruge
mine Kræfter. Men nu er det over fem Maaneder
siden, jeg rejste hjemmefra, og i al den Tid har
jeg ikke haft Lejlighed til ... til .. .
— Til at slaas? — Kære Ven! Naar det
ikke er Andet, der gør dem melankolsk, saa
kan det jo dog ikke være saa vanskeligt at
rage sig en Dragt Prygl til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>