Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
il 6
Lykke og Løkke.
saa Vejen til Kroen afskaaren ved den optrukne
Bro. Alt, hvad der var hændet ham siden,
var saa ubeføjet, saa urimeligt, ja saa utroligt,
at han kun kunde tænke sig to fornuftige
Forklaringer derover: enten maatte hele den
fornemme Verden være bleven enig om at gøre
ham, den stakkels Almuesmand, til en Slags
Rigs-Nar, eller ogsaa maatte den hele Historie
være en Drøm, en Vildelse, som han havde
drukket sig til paa sin Fødselsdag.
Han havde før, naar han efter en Rus
var plaget af fæle Drømme, trøstet sig med,
at han kun drømte; nu hændte det ham ofte,
naar han midt i de straalende Herskabssale
stod forknyt og forlegen midt i en Sværm af
fine Damer og guldbræmmede Herrer, der
opbød alle deres Kunster og Evner for at presse
en Ytring ud af ham, at den Tanke greb ham:
»Alt dette er kun en Slags Mareridt! Gid
du snart maatte vaagne, selv om det skulde
være Mutter, der trak dig ved Haarene ud af
Sengen!«
Denne Tanke vendte tiere og tiere tilbage;
den var nær ved at blive en fiks Idé, og jo
mere han tvivlede om, at han var ved sin fulde
Bevidsthed, jo mere sky og indesluttet blev
han naturligvis over for de ham paatvungne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
