Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦ 212
Teaternissen.
det var passende eller ikke. For denne Tvang
havde han aldrig siden kunnet frigøre sig.
Naar han var i Færd med at udtale sin højeste
Begejstring, hviskede den ulykkelige Selvkritik:
>Bare Du nu ikke gør Dig latterlig!« og i sin
Angst dumpede han saa paa øjeblikket ned
fra Begejstringens Himmel i Plathedens
Gadekær. Naar han havde sagt en Vittighed paa
Pointen nær, for det pludseligt igennem ham:
»Om det nu var en Flavse?« — saa sagde han
noget Andet, sagde en Dumhed, og saa sagde
Folk, han var dum. Det var imidlertid en stor
Fejltagelse. Han var maaske af alle
Magleborgs Herrer den, der var rigest paa friske
Tanker og lyse Idér — Skade blot, at de altid
døde i Fødselen.
Det varede ikke længe, før Amanda havde
truffet sit Valg. Løjtnanten var vistnok den
af de to Herrer, til hvem hun helst vilde have
betroet sig; men dels var »Formyndersken«
efter hans Mening et brillant Arbejde, fordi
han trode at komme til at brillere i
Elsker-rollen, og dels var den unge Krigsmand, efter
hendes Mening, ikke forslagen nok til at
gennemføre en Intrige. Forvalteren forenede derimod
alle de Egenskaber, hun kunde ønske hos en
Medsammensvoren. Han var paalidelig, snild,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
