Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦ 212
Teaternissen.
paa den største Aandsfuldkommenhed, den
nobleste Selvbeherskelse.
Det er mærkelig nok som oftest Damerne
— Damerne, hvem den taabelige Del af Mændenes
aabenmundede Køn har beskyldt for aldrig at
kunne tie med Noget — der især eksellerer i
denne Fuldkommenhed. Enhver Dameroman
vidner derom. Næsten alle Forfatterindernes
Heltinder er for ædle til aabent og ærligt at
give eller fordre Forklaringer af deres Fædre
og Mødre, deres Elskere eller Mænd og deres
Veninder eller Søstre. Derfor indgaar de
ulykkelige Fornuftpartier tvært imod Forældrenes
Ønske i den Tro, at de opofrer sig for de
Gamle; derfor skuffer de deres trofaste Elsker
med hyklet Ligegyldighed, til han søger Trøst
andet Steds, hvorpaa de, for at skjule deres
Fortvivlelse, kaster sig i Armene paa den Første
den Bedste — eller, rettere sagt, den daarligste
den bedste Laban; derfor gemmer de i aarevis
paa en Hemmelighed, som ødelægger baade
deres eget og deres Ægtefællers Liv, og som
først paa Dødssengen viser sig at være en
lumpen Misforstaaelse; derfor tror de at se
Medbejlersker i deres bedste Veninder, derfor
forlover de sig, slaar op, gifter sig, søger
Skilsmisse, flygter fra deres Familie og Velgørere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
