Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦ 212
Teaternissen.
var det hende derfor en Æressag ikke i mindste
Maade at lade Ritta mærke nogen Forandring
i deres Venskabsforhold, og Vestring! — ja,
om hun saa skulde forlove sig med hvilken
som helst af hans Medbejlere og derved opofre
ethvert Haab om nogen Sinde at blive lykkelig,
saa skulde hun i det mindste overbevise ham
om, at han var hende fuldstændig ligegyldig.
Stakkels lille Pige! Det kostede hende
Anstrængelse nok at spille denne Rolle, men
som der staar i et gammelt Syngestykke:
-Grum Anstændighed det bød —
Og hun led, hun lo og lød!«
Ritta svntes vistnok, at Amanda i den
sidste Tid af og til havde været lidt underlig i
sin Opførsel mod hende, men naar hun oprigtig
spurgte hende om Aarsagen dertil, gav hun sig
altid til at le og forsikrede, at de Tegn paa
Misstemning, Veninden trode at se, ikke var
Andet end »Koglerier af den afskylige
Teaternisse«, og den overspændte Iver, hvormed hun
kastede sig over den lille Intrige med det
franske Lystspil, gav hendes Forsikringer en
Sandsynlighed, der gerne kunde have skuffet
skarpere Iagttagere, end den umistænksomme
unge Pige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
