Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦ 212 Teaternissen.
som det er muligt for en Nøddeknækker, idet
han fremstammede en Strøm af Undskyldninger;
Han var »meget bedrøflich over sin Malheur,
men skulde Hr. Lajtnanten sine Stefler so
ab-wische, dass di sku bli ti Gang smukker som
før« — og hermed kastede han sig paa Knæ
og vilde med en i Olie dyppet Klud borttage
den forfejlede Farve af de Lakerede.
»Nej, lad være! — Der kommer Damerne!
Jeg skøtter slet ikke om at staa i Tableau for
dem heroppe!« indvendte Løjtnanten.
»Schøn! So gor vi her ind paa min Atelie
— ganz still!« — og saa gik de — dog ikke
hurtigere, end at Ritta Holm fik et Glimt af
Løjtnantens Uniform at se.
De to unge Piger, der, som tidligere
fortalt, var i Færd med at repetere det i Smug
indstuderede Lystspil: »Aldrig kokettere!« —
satte sig ind i Grotten. »Hr. Løjtnantsn vil
altsaa belure os — det skal han have Lov
til!« tænkte Veninden og fortsatte Dialogen i
Stykket.
»Men svar mig nu ærligt: føler Du slet
ingen Samvittighedsnag over Din Leg med den
stakkels Løjtnant Strambergs Hjertero?«
I Rollen stod »Chevalier Sainte-Roses
Hjertero«, men Amanda var saa vant til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
