Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦ 212
Teaternissen.
samme at iagttage de fire Lykkeliges Minespil
under Talen. Da Østrup kom til det tredje
Par, Ritta og Adjunkten, blev han paa én
Gang mørkerød i Hovedet, og da den henrykte
Fader endelig nævnte det fjerde, slog hans
Ansigtsfarve over i det Violette.
»Det var altsaa dog sandt, hvad han sagde,
den intrigante Karl! Og jeg, som ikke vilde
tro ham! Jeg gamle Dumrian, der har gaaet
og raget Kastanierne af Ilden for ham! Hvor
han vil triumfere, naar jeg maa frem med min
Gratulation! Men jeg gratulerer ikke! Jeg
lægger mig syg! Jeg skal ikke have mere af.
den Komedie . . . Men nej! Ikke en Gang
som Patient vil jeg undgaa hans hoverende
Smil! Han vil jo øjeblikkelig gøre mig et
Sygebesøg. — Nej, jeg maa afsted. Bort herfra!
Og bort hinkede den forbitrede Diplomat.
Faa Øjeblikke derefter, førend
Lykønskningerne, Taksigelserne, Haandtrykkene og
Omfavnelserne endnu havde faaet Ende, ståk
Nissen sit barokke Fjæs ind i Klyngen.
»Jaj sku hilse fra den Herr mit Guldtres
po Mytse und Guldbrille po Næse: Han er
rejst til Køppenhavn!«
»Hvad? Postmesteren rejst? Det er ikke
muligt!« lød det fra alle Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
