Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 o6
Myrtekvistene.
Gartnerens Datter, hendes bedste Veninde. Hun
havde en nydelig lille hvid Kurv i Haanden,
den aabnede hun halvt og saa hende skælmsk
i Øjnene, men Bruden slog sine ned og rødmede.
Den lille Kurv var fyldt med Myrtekviste.
Om Middagen stod de tre Smaa oppe paa
den lille Høj ved Enden af Haven. De havde
faaet deres Søndagsstads paa og stod nu paa
Vagt, for at lade deres Søster vide, naar
Vognen med den røde Kusk paa viste sig oppe
paa Bakken, eller naar Posthornet lod sig høre.
Tiden blev dem lang, den ene Gang efter den
anden løb de ind for at spørge, om han nu
ikke snart kom. »Jo, nu kan det ikke vare
længe,« mente Moderen, men det varede
alligevel saa længe, at de begyndte at græde.
Om Eftermiddagen trak der et Uvejr .op.
Himlen blev mørk, og Regnen piskede mod
Ruderne, de Smaa maatte holde sig inde.
»Men hvorfor kommer han dog ikke?« spurgte
de deres Søster. »Bare der ikke er hændt ham
Noget!« hviskede hun og vendte Ansigtet mod
den vaade Rude, for at Ingen skulde se, at
hendes Øjne ogsaa var vaade.
I Mørkningen kom der et Brev til Moderen.
Da det var læst, græd hun ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
