Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myrtekvistene.
3 21
»Fy skam Dem! Nu gør de jo Jomfruen
rød over hele Hovedet —« lo Kammerraaden,
og saa lo naturligvis alle de Andre med.
Der var for Resten Noget i det, den vittige
Kammerraad sagde.
Hun havde som barmhjærtig Søster Hjærte
for Enhver, der led, og det unge Menneske led
meget; det er derfor nok muligt, at han til
sidst fik mere, end en Broderlod i hendes
Hjærte, men det var i al Fald en Hemmelighed.
Da han kom sig igen, og hver Dag
fortalte hende, hvor meget han havde hende at
takke, følte hun sig saa lykkelig derover, at
hun næppe turde være det bekendt for sig
selv, og hver Gang hun saa paa sin Myrte,
blev hun saa underlig til Mode. Det var den,
der havde været Skyld i Ulykken, og derfor
syntes hun, at det var den, hun havde at
takke for al sin Lykke.
Det varede ikke længe, før han rejste ind
til Byen igen. Han skulde læse til Eksamen.
Der blev tomt efter ham paa Herregaarden,
men han havde efterladt sig mange Minder; de
maatte nu udfylde hans Plads.
Naar Jomfruen sad alene oppe i sit
Taarn-kammer og saa en Sommerfugl komme ind ad
Vinduet, flagre om mellem Myrtegrenene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
