Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 o6
Myrtekvistene.
Nogen Tid derefter sad hun oppe i sit
Taarnkammer bag Myrten ved det aabne Vindue.
Det var en dejlig stille Maaneskins Aften.
Herskabet spaserede nede i Haven; der lød Latter
og højrøstet Spøg oppe fra Lysthuset paa
Højen; hun lyttede, men hans Stemme hørte
hun ikke blandt de andre. Da lød der en
Hvisken i den afsides Gang nede ved Taarnet.
Et ungt Par havde skilt sig fra Selskabet; det
var Professoren og Frøkenen. Hvad de hviskede
om — ja, det hørte den stakkels Jomfru deroppe,
og den Nat sov hun slet ikke.
Samme Efteraar blev der holdt et stort
Bryllup paa Gaarden. Man havde aldrig set
en smukkere Brud end Professorens. Jomfruen
havde bundet Brudekransen. Af hendes Myrte
stod kun Stammen og Stilkene tilbage; alt det
Grønne bar Bruden i sit Haar, da hun gik til
Alteret. Det var ogsaa en prægtig Krans, den
glimrede, som om der sad Diamanter i den.
. Saa gik der Aar paa Aar, det ene efter
det andet og det ene som det andet.
Myrten gik ikke ud, hvor haardt den saa
var bleven beskaaret; da Foraaret kom, skød
den lysegrønne Skud ud til alle Sider, de
voksede og bredte sig, og efter en Tids Forløb
bar den en Krone rigere og friskere end nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
