Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Vanipyrhistorie.
3 5
var han selv meget villig til at gaa ind paa
Forslaget. I et af de Øjeblikke, hvori hans
Tanke klaredes, bad han mig endogsaa
paaskynde hans Befordring derud. »Jeg er saa
bange for, at jeg skal tale over mig, saa min
Kone bliver forskrækket« — hviskede han.
Nu er han derude, og trods hans Tavshed
har jeg endelig faaet Rede paa Aarsagen til
den hele Elendighed.
Det er den omtalte Engel.
Du begynder formodenlig allerede at
udmale Dig en forførerisk Kvindeskikkelse med
himmelblaa Øjne og guldgule Lokker, der
ned-buklede over den hvide Pande skjuler
Kainsmærket — men i saa Fald forsynder Du Dig
mod den stakkels Darling.
Hans onde Engel har gulgrønne Øjne,
graasprængt Haar og en Mund, der naaer fra
det ene Øre til det andet, naar den trækkes op
til et Smil, og den er næsten altid optrukken.
Han hedder egenlig Hr. Engelund og skal
være Eksaminatus juris, men den Trofasthed,
hvormed han tager sig af ulykkelige
Medmennesker, og den Kære-Ven-lighed, der toner gennem
hans søde Stemme, selv naar han nødes til at
tale om Udpantning og Slutteri, har gjort
det naturligt for Enhver, der har havt Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
